Greve Business Awards 2025

tor25sep17:0017:00 Greve Business Awards 2025

Om arrangementet

Arrangør: Greve Kommune

Greve Business Awards vender tilbage med et brag af en fest torsdag den 25. september 2025 kl. 18.00–24.00 i Portalen i Greve. 

Glæd dig til en gennemført gallaaften, hvor vi fejrer Greves erhvervsliv med rød løber, selfievæg, presse, middag, prisoverrækkelser, musik og en svingom. 

Pernille Beckmann, Greve Kommunes borgmester, åbner aftenen, inden konferencier Morten Resen guider dig gennem underholdende og inspirerende indslag og prisoverrækkelser til lokale virksomheder. 

Indslag fra Optimisten og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen

Undervejs får du en energifyldt vitaminindsprøjtning, når Henrik Mathiasen – også kendt som Optimisten – tager scenen med sit smittende humør og sit bud på, hvordan du med livsglæde og mod kan skabe mere fremdrift i både arbejdsliv og hverdagsliv. 

Herefter skruer vi op for nysgerrigheden, når fremtidsforsker Anne Skare Nielsen giver et inspirerende wakeupcall og udfordrer dig til at tænke anderledes, større og mere menneskeligt om fremtidens erhvervsliv. 

Når priserne er uddelt, og inspirationen har sat sig, er det tid til at slippe festen løs, når bandet Greatest Hits leverer et eksklusivt liveshow spækket med de største klassikere fra de sidste årtier – klar til at få dansegulvet til at gløde.

Billetter købes online
Billetten inkluderer entré, velkomstdrink, en lækker middag med to glas vin/øl/vand samt kaffe og avec. Yderligere drikkevarer kan tilkøbes i baren. Hvis du ønsker vegetarmenu, vegansk menu og/eller har oplysninger om allergener, kan du angive dette i kommentarfeltet, når du køber billet. Billetter kan kun købes online.

Der er mulighed for at købe unummererede billetter stykvist. Pladserne er fordelt på runde borde med plads til 8 personer ved hvert bord.

Unummerede billetter giver adgang til borde, som ikke er reserverede. Du kan sætte dig her med dine ledsagere fra dørene åbner kl. 17.00 til de lukker kl. 18.00.

Hvis I er flere, der ønsker at sidde sammen, anbefaler vi, at I køber billetterne samlet. 

Det er muligt at booke et helt bord ved at købe 8 billetter samtidig. Vi vil i så fald reservere et bord til jer.

Prisoverrækkelser
Greve Erhvervspris er blevet uddelt til en lokal virksomhed i Greve Kommune siden 1992. De seneste år er fire nye priser kommet til: Greve Iværksætterpris, Greve Miljøpris, Greve Uddannelsespris og Greve CSR-pris. Priserne overrækkes af vores samarbejdspartnere og lokale sponsorer.

Kom med til en stor aften for det lokale erhvervsliv, hvor de nominerede bliver hyldet for deres store arbejdsindsats. Vi glæder os til at fejre Greves erhvervsliv sammen med dig!

Go to Top