Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg parkere?

Hvis du kommer i bil, er der gode muligheder for parkering omkring Portalen. Du kan holde på parkeringspladsen på bagsiden af Portalen eller på pladsen ved Hundige Station. Hvis der ikke er plads her, er der flere hundrede pladser på Waves’ tagparkering, som er gratis.

Se kort over parkeringspladser omkring Portalen.


Skal jeg sidde ned eller stå op?

Salene i Portalen er fleksible, og salsopstillingen varierer – også på grund af kontraktlige bindinger –fra arrangement til arrangement. De fleste arrangementer er med siddepladser, men der er også arrangementer, hvor der kun er ståpladser.

Hvordan salen er indrettet til det enkelte arrangement kan altid oplyses ved billetbestilling.

Se plan over den store sal i teateropstilling

Se plan over den store sal i cafeopstilling


Kan jeg købe gavekort til Portalen?

Gavekort (plastik-kreditkort) kan købes i Portalens Billetkontor eller på ticketmaster.dk ved at klikke her.

Gavekort til Portalens arrangementer kan udstedes på et beløb efter eget valg.

Køber du kortet hos Ticketmaster skal du regne med, at der kan gå flere dage, før du modtager kortet med posten.

Gavekort kan bruges til køb på Ticketmaster.dk, via Ticketmaster Servicecenter på telefon 7015 6565 og i Portalens billetkontor.

Køber du gavekortet i Portalens billetkontor får du et gratis gaveomslag med til dit gavekort.


Lejer Portalen lokaler ud?

Det er muligt at leje Portalens lokaler med plads til mellem 10 og 752 personer, dog ikke til private arrangementer.

Portalens Teatersal

  • 752 personer
  • leje pr. dag 15.000,- kr.

Kabaret-scenen

  • 120 personer ved café-borde / 180 personer på stolerækker
  • leje pr. dag 5.000,- kr.

Mødelokale 1

  • 80 personer ved café-borde / 120 personer på stolerækker
  • leje pr. dag 5.000,- kr.

Foyersalen (Portalens Biograf)

  • 80 personer på stolerækker
  • leje pr. dag 2.000,- kr.

Rengøring er ikke inkluderet i salslejen. Nærmere oplysninger hos Rikke C. Steglich på tlf. 43 97 83 83


Hvad med overtøjet?

Vi henstiller til, at man ikke medbringer overtøj på balkonen og heller ikke i salen, når den er indrettet med siddepladser. I foyeren finder du betalingsgarderobe, afgiften er 20,- kr. pr. jakke / frakke. Der forefindes ligeledes gratis garderobe på eget ansvar. Henvendelse om glemte sager til Portalens Billetkontor på tlf. 43 97 83 00


Jeg er kørestolsbruger

Som kørestolsbruger er det vigtigt, at du køber din billet gennem Portalens billetkontor, hvor du allerede ved bestilling af billetter gør opmærksom på dine behov.

Ved ankomsten bedes du henvende dig til personalet, der på bedste vis vil yde dig hjælp ved placeringen.

Der forefindes elevator og handicaptoilet.

Portalen har ikke ledsagerordning.