PARTY I PORTALEN

lør22mar20:0020:00 PARTY I PORTALEN

Om arrangementet

Kridt danseskoene – og deltag i et brag af en fest for de voksne i foråret 2025.

Portalen i Greve glæder sig til at byde indenfor til PARTY I PORTALEN version 3. De to første fester i 2024 har været en kæmpe succes og var begge udsolgt!

PARTY I PORTALEN i foråret er lørdag den 22. marts 2025, hvor alle i aldersgruppen 30+ år er inviteret til et brag af en dansefest, med en masse skønne mennesker, kolde fadøl, drinks, fantastisk stemning og festlig musik som du både kan lytte, hoppe og danse til. 

Der bliver igen smæk på og udsigt til mere end fem timers dans, fest og musik til PARTY I PORTALEN.

Festen sparkes i gang for alvor kl. 21.00 af Partybandet Prime, hvor musikken svinger, dansegulvet gynger og publikum skråler med på hit efter hit, og kl. 23.15 vil en veloplagt DJ spille både de gode gamle og de helt nye dansehits frem til kl. 01.30. 

Der er mulighed for at varme op til den festlige aften med en lækker PartyMenu anrettet som buffet, inden PARTY I PORTALEN for alvor starter. 

Du er velkommen uanset om du er 30, 40, 50 eller 60 år. Der er plads til alle der møder op i festhumør og er klar til at give den gas på dansegulvet og i baren! 

Dørene åbner kl. 17.30 for dem, der har købt PartyMenu og kl. 20.00 for dem, der udelukkende har købt PartyBillet.

PROGRAMMET 
Kl. 17.30 / Portalen åbner dørene for gæster med PartyMenu
Kl. 18.00 / Velkommen på 1. sal for gæster med PartyMenu
Kl. 20.00 / Dørene åbner til salen for PartyBilletter 
Kl. 20.05 / DJ – varmer gæsterne op
Kl. 21.00 / Prime Band med blæsere
Kl. 23.15 / DJ – med de gode dansehits 
Kl. 01.30 / PARTY I PORTALEN slutter

PARTYMENUEN
Forret fra buffet 
Dampede jomfruhummerhaler med mild chilisauce 
Grønne asparges med marinerede rejer 
Vitello Tonnato
Grillede grøntsager med hummus

Hovedretter fra buffet
Helstegt oksefilet 
Små kartofler og lækker “mormor” salat 
Timians stegt lammekølle 
Ratatouille og tomat salat 
Langtidsstegte store skinker
Flødekartofler og rå Brocoli salat 
Cremede ravioli gratineret med ost og  hertil spinatsalat 
Dampede grøntsager 
Brød smør og dressinger 

Dessert fra buffet
Oste bord med syltede nødder 
Rabarber tærte med creme 
Frisk frugt marinere i rom

BILLETPRISER 
PartyMenu (kl. 18.00 til 20.00): kr. 275,- (ex. gebyr) 
PartyBillet (kl. 20.00 til 1.30): kr. 275,- (ex. gebyr)

KAN KØBES TIL FESTEN
– Garderobe til din jakke/taske
– Øl, vand, vin, drinks, flasker, shots

PRIME BAND
Danmarks mest interessante kopiband… musikken svinger, dansegulvet gynger og publikum skråler med på hit efter hit.
Prime Band har igennem de sidste år slået sig fast som et af Danmarks allerbedste livebands. Med et professionelt og personligt sceneshow med stor vellyd, positiv energi og engagement mestrer de enhver opgave – Et liveshow i absolut topklasse!

På scenen står nogle af landets dygtigste og mest rutinerede musikere og sangere, som ved siden af Prime har spillet med en lang række af kendte danske kunstnere og bands (Rasmus Seebach, Gnags, Kim Larsen, Medina, Love Shop, X-factor bandet mfl.).

Prime inkluderer både en mandlig og kvindelig forsanger og en forrygende blæsergruppe med trompet og saxofon, og sammen har de over mange år skabt et fantastisk partyorkester, hvis eneste mål er, at give publikum en uforglemmelig festaften!

DJ 
En veloplagt DJ overtager scenen kl. 23.15 og vil spille de bedste dansehits fra de gode gamle dage til nu, der gør, at du kan byde op til dans blandt de mange festdeltagere. 

VIGTIGT
Der vil kun være et begrænset antal billetter i salg, og for at sidde ved samme bord under spisningen (to eller flere) er der kun én person fra selskabet der skal købe PartyMenuerne. PartyBilletter og PartyMenuer skal købes online eller i Portalens billetkontor. PartyBilletter gælder til unummererede stå- og siddepladser på gulvet og ved langborde. Waves tagparkering lukker kl. 00.15 og der er kun 2 minutter fra Hundige Station til Portalen for dem vælger at tage S-toget.

Husk at der skal købes både PartyMenu + PartyBillet hvis man både vil spise og feste i Portalen den 22. marts.

Inviter dine venner, kollegaer og alle dem, du kender, der trænger til et brag af en fest i godt selskab og til god musik du kender.

Aldersgrænsen for at deltage i PARTY I PORTALEN er 30+ år.

Go to Top