Numm. siddepladser 155 DKK


The Logues (IRL)
torsdag 5. maj 2022 @ 20:00 - 21:30
Irske The Logues er i dag et af de mest eftertragtede live-navne i deres hjemland og udenfor, på grund af deres uforligneligt energiske stil og hæsblæsende koncerter.
Kvintetten kommer fra den lille flække Castlederg i Tyrone. Efter i nogle at have gennemspillet klubberne i hjembyen, kom det nye medlem, sangskriver, fløjtenist og bassist, Logan McCool, med i bandet, og debutalbummet ‘Tough at the Bottom’ fra 2011 var en realitet.
Siden fulgte ‘Comin’ of Age’ i 2016, som udvidede det keltiske udtryk med elementer af singer-songwriter og americana. Det vakte opmærksomhed uden for Irlands grænser, og siden har The Logues turneret omfattende i udlandet.
Senest har bandet udgivet singlen ‘Better Man’, der flirter med bluegrass. Oven på banjo- og pedal steel-guitarer synger Kiel Cathers den smukke sang, og det er dén og mange andre keltiske perler, man kan høre denne aften i Portalen.
Celtic Food & Beer 70 DKK