Indlæser Begivenheder

Niels Hausgaard – ‘Du ved, hvad jeg mener…’

lørdag 29. februar 2020 @ 19:30 - 22:00

Hausgaards koncerter er sjældent ens to aftener i træk. Selv siger han, at det hele står og falder med, hvor god kontakt, han opnår.

Han har turneret landet tyndt siden ’72 og spiller lige gerne i øst som i vest. Hans erfaring er, at vi er forbavsende ens i Danmark. Vores lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange ting, ellers var det ikke til at holde ud, mener han.

Hans yndlingsofre er de nærige, de selvretfærdige, de opstyltede, de der smasker ved bordet, de uvenlige osv. osv. De var tidligere samlet i det, der hed Liberal Alliance. De må jages hele året. De er aldrig fredede.

For Hausgaard har det unikke, det specielle, særlingene aldrig været godt stof. Det er det almindelige af det almindelige, der interesserer og morer ham. Det der kan betegnes som vores fælles skæbne, f.eks. religion og politik, samfundsforhold i det hele taget.

Det SKAL vi tale om, det er fundamentet i et demokrati, siger han og griner mod horisonten og tilføjer: Vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere og komme videre.

Køb billetter

Numm. siddepladser 395 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?