Indlæser Begivenheder

Michael Falch & Dét Band + Signe Svendsen

fre 5 november 2021 @ 20:00 - 22:00

Inden længe kan Michael Falch endelig opleves LIVE på scenen igen. Det bliver i selskab med et af landets allerstærkeste rockbands, DÉT BAND – lejligheden forstærket med Signe Svendsen på vokal og guitar, og som altid med brødrene Skjærbæk på hhv. bas og guitar, Peter Dombernowsky på trommer og Mikkel Reumert Damgaard på keyboards.

Det nye album fra Michael Falch, ‘Forår i brystet’, har høstet mange roser hos anmelderne, der er enige om, at Falchen bare bliver ved med at udvikle sig som sanger og sangskriver med producer Lars Skjærbæk ved sin side og et band, der konstant udforsker nyt land.
Nu tager holdet ud for at forvandle gråt efterår til sitrende forår med et sæt, der byder på de stærkeste og smukkeste sange fra Falchens karriere, der begyndte i MALURT for over 40 år siden – fra ‘Mød mig i mørket’ til ‘Juble igen som fugle’.

Michael Falch udgiver i 2021 sin nye erindringsbog, ‘Over stregen’, før han igen stiller om til rock. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og nu får publikum langt om længe mulighed for at opleve ham sammen med DÉT BAND. Der er dømt gnistrende intensitet og nærvær i særklasse på ‘Forår i brystet’-turen sidst på året.

Michael Falch & Det Band har Signe Svendsen med som opvarmning når de tager Danmark rundt på deres ‘Forår i brystet’-tour i november & december. Signe Svendsen spiller et kort opvarmnings sæt inden Michael Falch & Dét Band går på scenen. Signe Svendsen er i øvrigt også en del af Dét Band på ‘Forår i brystet’-touren.

Signe Svendsen skriver selv følgende presse tekst i forbindelse med opvarmnings sættet:

Uden at have leflet for nogen eller noget har hun album for album, koncert for koncert, lagt personlighed til, og som hun fremstår nu har Signe Svendsen skabt sin helt egen niche i dansk musik. På sin særligt lyriske facon løfter hun sløret for voksenlivets længsler og trængsler og tilføjer noget så sjældent som en anelsesfuldhed til sangskrivningen. Signe spiller et kort akustisk sæt alene, før hun går på scenen som en del af Dét Band.

Køb billetter

Numm. siddepladser 300 DKK

Ståpladser 275 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?