Indlæser Begivenheder

Jacob Dinesen – #Aloneontheroad

fredag 20. november 2020 @ 20:00 - 22:00

I efteråret 2020 drager  Jacob Dinesen for første – og måske sidste – gang på en anderledes og helt unik solo tour – #aloneontheroad

Ligesom i de “unge dage” har drømmen om at spille solo igen taget bo i Jacob, og han drager derfor atter alene afsted på landevejen kun bevæbnet med sin stemme, sin guitar og et ønske om at genfinde sine sange i deres oprindelige form.

Jacob Dinesen inviterer derfor sit publikum med på en once in a lifetime solokoncert, hvor vi bliver budt helt  indenfor i sangskriverens maskinrum og vi får et ekstraordinært indblik i hans musikalske DNA .

Det bliver intimt, pågående, emotionelt, men først og fremmest nærværende.

Jacob Dinesen startede sin karriere på og omkring Tønder Festivalen, da han var blot 13 år gammel. Kun bevæbnet med sin stemme, sin Gibson guitar og sin ukuelige vilje til at spille musik foran et live publikum.

Siden er det gået stærkt for den unge sanger og sangskriver med den fantastiske stemme, der nu modtager guld & platin på sine albumudgivelser og giver koncerter på store spillesteder i hele landet – hver gang bragende udsolgt i forsalg.

Nu, 10 år efter sin debut på de danske livescener, tager Jacob Dinesen tilbage til rødderne, hvor det hele startede. Det enkle udtryk, den akustiske guitar og det tætte nærvær med publikum.

Køb billetter

Numm. siddepladser 295 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?