Indlæser Begivenheder

In The Air Tonight

tors 6 maj 2021 @ 18:30 - 22:00

CORONA-INFO

For at overholde Corona-reglerne om afstand mellem publikum vil vores personale seate publikum i salen på selve aftenen efter de gældende regler.

De aktuelle restriktioner betyder desuden, at du ved ankomst skal fremvise gyldigt coronapas, som gælder til midnat på koncertdatoen eller senere. Herudover skal du bære mundbind i Portalen, men kan tage det af, når du sidder ned.

Vi opfordrer til, at man kommer i god tid, så vi kan undgå for meget kødannelse.

 

OBS!

Grundet corona-pandemien bliver der spillet to koncerter. Den ene med showstart kl. 18:30 og den anden med showstart kl. 20:45. Som billetkøber får du direkte besked af arrangøren ang. hvilken af koncerterne, du skal deltage i.

 

EN HYLDEST TIL PHIL COLLINS

Arrangør: MusicalDanmark

MusicalDanmark byder velkommen til et festfyrværkeri af en hyldest til en af de største og mest succesfulde kunstnere i musikhistorien, nemlig Phil Collins. Der sker med hyldestkoncerten, IN THE AIR TONIGHT, hvor MusicalDanmark lover, at Portalen bliver rødglødende torsdag 11. februar 2021!

IN THE AIR TONIGHT vil blive en medrivende og nærværende hyldest til Phil Collins, som musikalsk vil spænde over 50 år – fra de tidlige hits med Genesis til de sene hits fra musicalen Tarzan. I alt over 30 uimod­ståelige hits, bl.a. Against All Odds, One More Night, Sussudio, Another Day In Paradise, You Can’t Hurry Love og naturligvis titelnummeret.

Som teenager havde Phil Collins succes som skuespiller på teatret, og i små roller på film. Så karrierevejen var ligesom stukket ud. Men da gruppen Genesis i slutningen af 1970 søgte en trommeslager tog han udfordringen op og fik jobbet. Fem år senere blev han også gruppens forsanger, da Peter Gabriel forlod Genesis. I 1980 forsøgte han sig som solist og fik et verdenshit med sangen In The Air Tonight. Og resten er – historie.

Phil Collins står i dag som en af de mest succes­fulde kunstnere nogensinde med et albumsalg på over 100 milllioner stk. Den eneste musiker, der har klaret dette, udover Michael Jackson og Paul McCartney.

På scenen i IN THE AIR TONIGHT er der syv professionelle skuespillere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Lene Nørrelykke og Niels Rahbech. Koncerten er produceret af MusicalDanmark, der tidligere med stor succes har turneret med hyldestkoncerterne Time Of My Life, Sad i parken, Band On The Run, John & Joel og Fra Waterloo til Düvemåla.

Køb billetter

Numm. siddepladser 345 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

[kleo_social_icons]