Indlæser Begivenheder

Jazzscenen: Fonnesbæk & Christoffersen Speciel

lør 5 november 2022 @ 13:00 - 16:00

Repertoiret den 5. november i Portalen med Fonnesbæk & Christoffersen Special består af en god blanding af sprudlende originalkompositioner og velkendte jazz standards.

Den danske superbassist, Thomas Fonnesbæk, har igennem flere år spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere. På de hjemmelige breddegrader er han bl.a. kendt for sit duo-samarbejde med sangerinden Sinne Eeg. Derudover har han i de sidste mange år spillet verden over med den svenske pianist Lars Jansson og hans Trio, og han har desuden igennem mange år arbejdet med Thomas Clausen, Mona Larsen, Lis Sørensen m.fl.

Jacob Christoffersen er pianist og komponist. Han optræder som solist med eget orkester såvel som ‘sideman’ i et utal af bandkonstellationer – samt på over 60 indspilninger. Han modtog Ben Webster Prisen i 2013. I perioden 2001-2011 spillede han keyboard i det danske band Shu-bi-dua.

På trommer finder vi Zoltan Csörsz der blev født i Ungarn og begyndte at spille trommer i en alder af kun 5 år. Han vandt en international talentkonkurrence som 9-årig, og flyttede derefter til Sverige med sine forældre og fortsatte sin uddannelse på Jazzinstituttet i Malmö. Zoltan er en populær jazztrommeslager og har akkompagneret Quincy Jones, Randy Brecker, Stu Hamm og mange andre.

Fonnesbæk & Christoffersen Speciel er:
Thomas Fonnesbæk, bas
Jacob Christoffersen, piano
Zoltan Csörsz, Trommer

Gæste solister:
Signe Juhl, Vocal
Mathias Heise, Mundharpe

Der er ikke forsalg til dette arrangement

Entré 40 kr. / Fri entré for Portalis

Der sælges ikke madbilletter til dette arrangement

Café Portalen tilbyder frokostbuffet m.m.

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?