Indlæser Begivenheder

Danser med Drenge

lør 7 maj 2022 @ 20:00 - 22:00

AFLYST!

Koncerten er aflyst, og alle billetkøbere får deres penge tilbage.

Har du købt din billet på nettet, fører Ticketmaster automatisk beløbet tilbage på din konto. På grund af ekstraordinær travlhed hos Ticketmaster med mange aflyste og flyttede arrangementer, kan der gå op til otte uger, før du har pengene.

Har du købt billetten i Portalen, får du den refunderet ved at sende en mail med dit ordrenummer, navn, telefonnummer og bankoplysninger til mj@portalen.dk. Skriv gerne ’Danser Med Drenge’ i mailens emnefelt.

Danser med Drenge har for længst manifesteret sig som et af landets stærkeste livebands. De har 13 albums og fire Grammy-nomineringer i bagagen, og siden 1993 har de spillet over 700 koncerter.

DmD har et stærkt tag i publikum, der møder talstærkt op og skråler med på de mange hits, også når de inviteres på scenen for at synge kor med sangerinde Rie Rasmussen.

De sange, der har brændt sig fast i publikums hjerter, er f.eks: ‘Hvorlænge vil du ydmyge dig?’ – ‘Aldrig undvære dig’ – ‘Er der nogen i himlen?’ – ‘En dejlig morgen’ – ‘Tag godt imod ham’ – ‘Grib chancen’ – ‘Kære Lillesøster’ og ‘Griber du mig når jeg falder?’

Det er Rie Rasmussens stærke vokal, der sender Klaus Kjellerup’s tekster udover scenekanten. Hun magter både det intime og den rå power, og hun har efterhånden udviklet sig til en af landets bedste sangerinder.

De øvrige medlemmer i bandet er Klaus K’s barndomsven og tidl. kollega i Tøsedrengene, Henrik “Onkel” Stanley Møller, som betjener sine legendariske reggae-keyboards og synger korstemmer. Endvidere den forrygende guitarist Steffen Qwist samt de to stærke musikere, Morten “Oberst” Bolvig på keyboards & orgel og Kasper Langkjær på trommer.

 

AFLYST

AFLYST

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?