Indlæser Begivenheder

Blues Caravan

tors 20 oktober 2022 @ 20:00 - 21:30

Det er sytten år siden, at Ruf Records først fik idéen til at lave en præsentations-turné, og Blues Caravan-konceptet forbliver uændret og er ikke blevet slået af nogen. Her kan man opleve tre stjerner på vej opad fra Europas mest respekterede niche-pladeselskab. Man får tre livesæt, der spiller på alle følelsesstrenge, og som kommer omkring flere genrer. Finalen ved hver koncertaften er en live-jam med alle tre stjerner, der giver den gas sammen, og som inviterer publikum til at gøre det samme. De tre kunstnere er i 2022 nedenstående:

Der er ingen, der lyder som Katie Henry, der er singer-songwriter. Hun piler rundt mellem mikrofon, piano og sin Gibson SG guitar, idet hun lander på genrer, der omfatter rock, roots, R&B, soul, funk og pop. Måske ser man flere glimt af noget, der kan minde om en ung Bonnie Raitt i Katies Blues Caravan-optræden. Men med hendes rå karisma, totalt ærlige måde at skrive sange på og hendes jam-færdigheder, som hun har fået ved hårdt arbejde på New York Citys spillesteder, er det klart, at denne kunstner er ved at skabe sig et ry på egne betingelser. ”For mig har musik altid drejet sig om frihed og det at udtrykke sig, og når mine publikummer tager hjem efter mit show og føler sig mere forbundet med sig selv og hinanden, end da de kom, ved jeg, at jeg har gjort mit arbejde.” Katie Henrys seneste album – On My Way – udkom i 2022.

Den spændende guitarist, sanger og sangskriver Will Jacobs er fra Chicago, Illinois, USA, men er i dag bosat i Berlin. Han er en moderne blues musiker, der især er kendt for sine energiske koncerter. Han har tilmed læst på Berklee College of Music. Siden han var 14 år gammel har han spillet live, har indspillet og skrevet musik, studeret sangskrivning, guitar, bas, Hammond B3-orgel og trommer. Han har spillet med flere velkendte blues-navne så som Shemekia Copeland, Toronzo Cannon og Carl Weathersby. Endvidere har Will Jacobs spillet i mange andre sammenhænge, eksempelvis i både større og mindre egne bands. Her blander han behændigt blandt andet blues, funk, jazz, R&B, soul og gospel. Hans seneste indspilning er det roste album Takin’ our time med den spanske blues-mundharpemand Marcos Coll.

Den belgiske sangerinde, guitarist og trommeslager Ghalia Volt er født Ghalia Vauthier i Bruxelles, hvor hun spillede alene som gademusikant. Så blev det blues og bluesrock med et par belgiske orkestre. I 2017 fik Ghalia Volt kontrakt med Ruf Records og indspillede det roste album Let the Demons Out med dynamiske Mama’s Boys fra New Orleans. I 2019 udkom hendes anden fuldlængdeudgivelse Mississippi blend, der landede på en flot tredjeplads på det anerkendte amerikanske musikmagasin Billboards blues-salgsliste. Ghalia Volts seneste album er det særdeles velanmeldte One woman band (2021). Her synger Ghalia Volt og akkompagnerer sig selv på guitar, slide guitar og trommer. Ghalia Volt var på en omfattende solo-turné i Europa først i 2022, hvor hun blandt andet spillede for næsten totalt udsolgte huse i Danmark.

Køb billetter

Numm. siddepladser 195 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?