Indlæser Begivenheder

Blues Caravan 2019

tors 19 september 2019 @ 20:00 - 22:00

Blues Caravan er tyske Ruf Records’ faste koncept med tre af pladeselskabets kunstnere, der sendes på fælles turné rundt i Europa og USA. Konceptet har eksisteret siden 2005, hvor det var Candye Kane, Sue Foley og Ana Popovic, der rejste med karavanen.

Finske Ina Forsman (født 1994) har nogen erfaring i Blues Caravan-sammenhæng, idet hun allerede i 2016 var en del af turnépakken. Hun albumdebuterede samme år med Ina Forsman, og en soloturné i 2017 bragte hende blandt andet til Samlingsstuen i Kerteminde. Her gjorde sangerinden stort indtryk på Bluesnews.dk med sin blanding af blues, soul, rhythm & blues og jazz.

Ally Venable fra Texas er heller ikke ubekendt med Blues Caravan. På dele af 2018-turnéen har hun nemlig taget Vanja Skys plads ved siden af Mike Zito og Bernard Allison. Den unge bluesrock-sangerinde og -guitarist (født 1999) albumdebuterede med sit Ally Venable Band i 2016 med No glass shoes og fulgte det op i april i år med Puppet show.

Katarina Pejak (født 1990) stammer fra Serbien, men deler nu sin tid mellem Beograd og Nashville, Tennessee. Hun har udsendt tre album i hjemlandet: Perfume & luck (2010), First hand stories (2012) og Old, new, borrowed and blues (2016). Et fjerde album er undervejs med indspilninger fra Nashville. Katarina Pejak synger og spiller klaver og nævner Tom Waits, Bessie Smith, Norah Jones og Otis Spann som inspirationskilder.

RABAT FOR MEDLEMMER AF PORTALIS

Køb billetter

Unumm.. siddepladser 165 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?