Indlæser Begivenheder

Baskery (S)

onsdag 8. februar 2023 @ 20:00 - 21:30

Uanset hvilket land eller hvilken type scene de svenske søstre indtager, er publikums reaktion næsten altid den samme; at de hverken har hørt eller set noget lignende. At søstrenes måde at håndtere deres instrumenter på, bandets unikke opsætning og kraftfulde lyd er helt uden sidestykke.

For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre givne genrer, friheden til at turde mixe og matche, at tage punkens ligefremhed og væve det sammen med singer/songwriter-traditionens subtile og imødekommende touch. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres lyd.

I 2020 udkom EP’en “Leafland Avenue” indspillet i et charmerende træhus, som Baskery lejede i ni måneder i Nashville i 2014. EP’en består af særligt udvalgte covers arrangeret og produceret af bandet med det formål at hylde nogle af søstrenes yndlingskunstnere. En sang af henholdsvis Bruce Springsteen, Cyndi Lauper, Empire of The Sun, The Supremes og Roxette udgør den fem-sporede EP.

Helt aktuelt ser Baskery frem til en planlagt indspilning i England med producer Sean Lakeman her i februar 2022, og herefter vil bandet kunne opleves på festivaler rundt om i Europa; herunder Glastonbury, Maverick Festival, Rhythmtree Festival, Stockholm Americana og Nord Als Festival.

Baskery er:
Greta Bondesson: 6-strenget banjo, vokal og trommer
Stella Bondesson: kontrabas og vokal
Sunniva Bondesson: Akustisk og elektrisk guitar og vokal

Køb billetter

Numm. siddepladser 150 DKK

Madbilletter

Hverdagsret 70 DKK

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?