Indlæser Begivenheder

Adam & Noah

fredag 29. januar 2021 @ 21:30 - 23:00

OBS!

På grund af Corona-epidemien er showet blevet flyttet fra 26. september 2020 til 29. januar 2021 kl. 21.30.

Købte billetter gælder umiddelbart til den nye dato og skal ikke ombyttes.

 

ADAM & NOAH SIGER:

Hva sker der danskere 🤗

Vi vil først og fremmest gerne sige kæmpe tak fordi du i første omgang købte billetter til vores show. Det der i år skulle runde vores vilde rejse som Adam & Noah af.

Det gik ikke helt efter planen og vores tour er nu blevet udskudt en hel del. Så det ser ud til at I ikke slipper for os lige foreløbig.
Så et eller andet godt er der måske kommet ud af det her, hvis man skal se det fra den lyse side 😉

Nå men så til sagen.. vi skriver nemlig fordi vi har en kæmpe bøn til dig der har købt billet til vores show.
Vi kæmper nemlig enormt meget med at flytte shows rundt og gør alt hvad vi kan for ikke at aflyse nogle shows. Indtil videre er det lykkedes os ikke at aflyse, så alle shows der er rykket har fået nye datoer.
Det gælder også det show du skulle se.

Vi vil bede dig om, så vidt muligt, at holde fast på dine billetter og ikke refundere. Når vi flytter vores shows er det en enorm ekstra omkostning for os pga. den tid og administration det tager, de udgifter der følger med og især det kæmpe tab vi får når rigtig mange refunderer. Alle de billetter der tabes skal vi ud og igen bruge penge og markedsføring på at få afsat, så vi kan betale leje af spillesteder, medarbejdere, tour udgifter osv.

Vi har fuld forståelse for at det måske slet ikke er muligt for dig at beholde billetterne.
I så fald håber vi at du evt. selv kan finde nogen venner eller familie der vil købe billetterne af dig, da det nok er nemmere for dig at finde én køber end at vi skal ud og finde nye købere til mange tusinde billetter.

Ja vi beklager den lange smøre og det lidt kedelige budskab, men nu til det sjove. Vi nåede nemlig at spille 20 shows på Bremen inden Corona lukkede os ned. Det var 20 shows hvor publikum grinede måske mere end nogensinde før.
Du kan læse anmeldelserne skrevet af nogle af dem der nåede at se vores shows på Bremen her.

Derudover, så har vi jo, som du sikkert ved, valgt at takke nej til at indkassere en masse penge på aftaler med TV-kanalerne fra vores tidligere shows.
I stedet har vi smidt både vores første og vores andet show 100% gratis op på YouTube.
Dem kan du se, imens du venter på at se vores nye show, selvom du måske allerede har set dem.

Vores første show Hva Sker Der Dansker her
Vores andet show KLOGSKAB her

Derudover så har vi en lille videohilsen til dig omkring det her med at beholde billetterne her.

Vi glæder os stadig helt vildt til at komme ud og optræde igen. Vi ses, forhåbentligt, på den nye dato 😁🙌

 
Pas på jer selv derude 

Farvel og Tjak! Adam & Noah takker af for denne gang 

”Hva sker der danskere… vi elsker jer, kartofler og ikke-kartofler.Det har været den vildeste rejse at tage landet rundt og lave sjov med jer; live, på festivaler, på TV, i radioen og alt det der.

Vi vil bare gerne sige tjak.. tjak fordi vi måtte tage pis på jer, tjak fordi I ville grine med os og tjak fordi I er så fucking luksus. Yalla fuck af vi ses – en sidste gang ;)”

5 år – så lang tid får fænomenet Adam & Noah lov til at eksistere, før de runder af med et brag. De to komikere, der på rekordtid kæmpede sig op i toppen af dansk komik, har nemlig meldt ud, at de i starten af 2020 tager på deres definitivt sidste og absolut største Danmarks-tour; Farvel og Tjak.

Drengene har scoret intet mindre end et gennemsnit på 5 stjerner på deres to første Danmarks turnéer. Stjernerne er samlet ind blandt de publikummer, der har set deres shows landet rundt, og er dermed et snit samlet ind fra 1000 publikummer.

På deres seneste tour sluttede de af med to shows i Operaen – to shows der begge blev udsolgt på blot 2 uger. Derudover spillede drengene for udsolgte sale hele landet rundt, vel og mærke de største sale, i alle byerne.

Alligevel meldte fans fra hele landet ud, at de ikke nåede at få billetter. Så budskabet må denne gang være; Få købt billetterne nu – i god tid denne gang!

Køb billetter

Numm. siddepladser 245 DKK

Der sælges ikke madbilletter til dette arrangement

Sted

Greve Teater- & Musikhus
Portalen 1
Greve, 2670 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+43 97 83 00

Log in with your credentials

Forgot your details?